Dreyer familien købte gården Remhoogte sydøst for Hermanus i Akkedisberg området i 1982. Piet Dreyer levede af fiskeri på det tidspunkt. Piets kone og børn passede gården i hans fravær. De holdt husdyr og plantede senere citrustræer.
I løbet af 1999 plantede Dreyer familien 10 hektar med Carnet Sauvignon, Merlot og Shiraz. Siden da er der hvert år blevet tilføjet yderligere et par hektar, og de nuværende 68 hektar omfatter Pinotage, Sangiovese, Viognier, Mourvedre, Petit Verdot samt større beplantninger med Cabernet France, Malbac og Sauvignon Blanc. Dette gør vingården selvforsynende med sorter og sikrer den ønskede kvalitet.